Vores historie siden 1956
VM Mørtel A/S blev etableret i 2020 som et nyt led og selvstændig salgsenhed under koncernen inden for vores mangeårige familievirksomhed. Virksomheden udspringer af et ønske om at samle mørtelaktiviteterne i en fokuseret og specialiseret enhed med kunden i centrum. Med rødder solidt forankret i den nordjyske jord bygger VM Mørtel videre på mange års erfaring og faglighed inden for mørtelproduktion og leverancer til både byggepladser og byggemarkeder i hele landet.
Historien går dog længere tilbage. Grundstenen blev lagt i 1956, da Ejgild Jensen etablerede en maskinstation fra familiens hjem på Risgårdsvej. I 1972 blev kursen lagt om, og fokus blev rettet mod entreprenørbranchen. Et år senere, i 1973, blev Vrå Mørtelværk en del af virksomheden – et opkøb der kom til at spille en central rolle i koncernens udvikling. Vrå Mørtelværk er over årene blevet en markant aktør i markedet med levering af mørtel, grus, læsket kalk og pyntesten til tømmerhandler og byggemarkeder.
Igennem årene er aktiviteterne udvidet, både med transport, tørmørtelanlæg og senest med pakkerobot på Vrå Mørtelværk – som forberedelse til at servicere fremtidens byggemarkeder og byggerier i hele landet.
VM Mørtel A/S blev født med fokus på et voksende behov for at samle salgsaktiviteterne i en målrettet struktur. I dag fungerer VM Mørtel som det kommercielle bindeled mellem produktionen og kunderne – og med stor ekspertise og fleksible leveringsløsninger servicerer vi hele Danmark.
Vi tilbyder et bredt udvalg af CE-godkendte produkter, herunder vådmørtel, tørmørtel i forskellige emballageløsninger som big bag og poser samt siloløsninger. Kvalitet og leveringssikkerhed er grundlæggende værdier, og vi kontrollerer løbende vores produkter for at sikre, at de lever op til gældende standarder.
VM Mørtel er en traditionel og historiefyldt dansk virksomhed, som i dag arbejder målrettet mod en fremtid som en moderne virksomhed. Vi bygger videre på generationers erfaring – med fokus på kvalitet, faglighed og fremtidens byggeri.
Vi, familien Jensen & Sørensen, ønsker en fremtid, hvor næste generation kan føre Sejlstrup-koncernen videre og samtidig bidrage aktivt til udviklingen af bæredygtige løsninger. Vi står også bag virksomhederne Sejlstrup Entreprenørforretning, som er grundlæggeren af VM Mørtel A/S, og Sejlstrup Transport, som du også kan besøge ved at klikke på firmanavnene.
Meget er sket siden 1973 på Vrå Mørtelværk, hvor VM Mørtel A/S har sine rødder. Billedet her er fra 2025 og vidner om den udvikling, vi har gennemgået.
Vi har har den laveste EPD på markedet inden for mørtelproduktion pga. vores fokus på grøn energi
Firma informationer:
- Adresse: Sdr. Vråvej 121, 9760 Vrå
- Email: kontakt@moertel.dk
- Telefon: +45 98 98 01 88
- CVR-nr.: 40979409
Webbureau ITTP